Hanne Lise Bjertnes
Ledergruppeforløb
Et ledergruppeforløb handler ikke om slides og strategier, men om samtalerne i rummet. Om hvordan vi lytter, udfordrer hinanden og tager beslutninger, når det virkelig gælder. Når mennesket kommer først, følger resultaterne af sig selv.
Tillid & kultur
Når tilliden vokser, tør vi sige tingene, som de er.
Uenigheder bliver taget åbent, og alle får plads til at bidrage.
Når vi får øje på de vaner og reaktioner, der holder os tilbage, kan vi ændre dem, og skabe et samarbejde, hvor respekt, ærlighed og energi gør forskellen.
– Resultatet: En ledergruppe, der taler ærligt sammen og træffer beslutninger, der holder – fordi alle er med.
Klarhed & handling
Klarhed opstår, når forventninger bliver talt højt, og beslutninger følges til dørs.
Alle ved, hvem der gør hvad, og hvad der skal ske bagefter.
Så bliver beslutninger omsat til handling, ikke fordi nogen presser på, men fordi alle tager ansvar.
– Resultatet: Møderne bliver kortere, beslutningerne klarere, og fremdriften mærkbar.
Trivsel & emotionel intelligens (EQ)
Trivsel opstår, når relationerne er stærke, og mennesker bliver mødt – ikke målt.
Når vi arbejder med EQ, bliver vores bevidsthed om egne reaktioner, og hvad der sker i andre styrket. Vi forstår andre mennesker bedre.
Det gør det lettere at tage tingene på mødet i stedet for på gangen, løse uenigheder, før de vokser, og sige det, der skal siges, så samarbejdet forbliver åbent og konstruktivt.
– Resultatet: En ledergruppe, der håndterer forskelligheder med overskud – og finder løsninger, der virker i praksis.
Lad os tage en uforpligtende samtale om jeres ledergruppe –
og se, hvad der bliver muligt, når mennesker kommer først.
Ledelse kan ikke læres – den skal opleves
I dette lederudviklingsforløb forlader vi mødelokalet og går på vandet, hvor ansvar, samarbejde og EQ bliver tydelige i praksis. Når vinden tager fat, kan ledelse ikke gemmes bag ord eller intentioner – den viser sig i handling, kommunikation og beslutninger her og nu.
Forløbet giver ledere et ærligt spejl på deres egen ledelsesadfærd under pres og skaber et fælles sprog for de menneskelige dynamikker, der former samarbejde og retning. Indsigterne opstår hurtigt, fordi læringen er kropslig, konkret og erfaringsbaseret.
Det er lederudvikling, der kan mærkes – og som virker i virkeligheden.